Egyptens Beduiner

At drage fra en hektisk egyptisk turistby og ud i ørkenen til en lille beduinlandsby er som at rejse flere hundrede år tilbage i tiden.

Ikke særlig langt væk fra den hektiske turistby Sharm el Sheikh, befinder os i en helt anden verden. Væk er de endeløse rækker af hoteller, restauranter og butikker, og i stedet er vi omgivet af en endeløs og stenet sandørken.

Herude er der intet færdselspoliti, og vores chauffør benytter lejligheden til at massere speederen lovlig hårdt i bund. I hvert fald stryger vi af sted over stok og sten i bus, hvis støddæmpning har set bedre dage. Derfor gælder det om at holde godt fast på paryk og løse tænder.

Omsider når vi frem til ekspeditionens mål, en lille beduinlandsby. Og selv om Egypten er et fattigt land, forbløffes man alligevel over de primitive forhold, som de omkring 80 indbyggere lever under. Beduinerne bor i små, uisolerede hytter uden el, varme og rindende vand. Om sommeren sover de ofte under åben himmel, mens de må fryse bitterligt i de kolde vinternætter, selv om de søger inden døre.

Landsbyens fornemste bygning er en lille stenhytte, der fungerer som moské. En del af indgangssiden er malet gul, og en halvmåne af jern er sat fast på toppen af bygningens lille tårn. Beduinerne er muslimer, om end ikke i traditionel forstand, f.eks. beder de sjældent de fem foreskrevne gange om dagen.

Kontrasten fra vores turisthoteller og til beduinernes leveforhold er enorm, og den afgrundsdybe forskel sættes i relief af, at vi er på besøg hos et af de mere velstående beduinsamfund, eftersom de ugentlige besøg af turister skæpper relativt godt i landsbykassen.

Oldgammel levevis

Den faste bopæl har dog ikke rykket ved klanens skikke, ritualer og kønsrollemønstre, og livet leves som for hundredvis af år siden. Kvinderne har langt de fleste opgaver og passer børn, laver mad, henter vand og laver forskellige former for håndarbejde, der bliver solgt til de besøgende turister. Derudover hjælper de mændene med at gå rundt i ørkenen for at finde føde til landsbyens bestand af geder, får og kameler. Bortset fra sådanne ture ud i ørkenen, forlader kvinderne aldrig landsbyen. Denne luksus er alene beskåret mændene, der indimellem drager til markedet og sælger geder og får.

Hver klan har en leder, sheiken, der ofte er lejrens ældste og den eneste, der kan læse og skrive. Sheiken har mange opgaver - han dømmer i uenigheder, foretager vielser og underviser børnene, der ellers ikke går i skole.

Flerkoneri er tilladt, men forekommer sjældent blandt beduinerne, og skilsmisse er ikke ualmindeligt. Et ægtepar får normalt fem-seks børn, men det er sjældent, at de alle overlever barndommen. De voksne beduiner er til gengæld seje og bliver ofte over 70 år




Kamelridning i ørkenen:



Det var en spændende og helt speciel oplevelse at ride på disse 2 meter høje kameler. Noget af det der var ret overraskende var, at de beduiner der skulle styre vores kameler var mellem 5 og 15 år gamle. Når man sidder på så højt et dyr, tvivler man lidt på om disse 5-15årige virkelig ville kunne styre dem. -Det kunne de, og der var intet at frygte lige så snart vi var kommet afsted.


Efter kamelrideturen skulle vi nyde solnedgangen og i beduinernes lejr nyde aftensmaden og høre meget mere om deres liv og traditioner. Aftensmaden var god og vi dansede beduin-dans rundt om et bål.

Hele denne oplevelse kan klart anbefales.