torsdag den 11. februar 2010

Cypern








Landefakta:




Geografi:



Hovedstad: Nicosia
Areal: 9.251 km2.
Indbyggertal: 765.000 indbyggere i Republikken Cypern


Økonomi:


Valuta: Euro

Ayia Napa:

Ayia Napa er en af Cyperns mest elskede feriebyer. Her findes noget for både børnefamilier, par og dem som vil feste.


Det bedste ved Ayia Napa er det livlige forlystelsesliv og de fantastiske strande. Her samles de unge, glade og feststemte på hotellerne med central beliggenhed. Forlystelseslivet går i gang for fulde decibel hver aften hele sommeren, især omkring det gamle klostertorv midt i byen.

Men Ayia Napa er ikke kun et rejsemål for de festglade, det er også et godt sted for børnefamilier og kærestepar, som søger gode strande. Apollo tilbyder et hotel i udkanten af det centrale Ayia Napa, kun et stenkast fra strandene, som ligger som perler på en snor langs det turkisblå hav i det sydøstlige hjørne af Cypern.

Lige udenfor Ayia Napa ligger vandparken, Waterworld, en af Europas største vandparker. Her skal man bare finde sit indre barn frem og afprøve de store vandrutschebaner eller slappe af i en stor badering, mens du flyder stille af sted på en lille flod gennem området.

Udflugter:


Cypriotisk aften:

En helaften hvor man nyder cypriotiske retter, lokal vin, fest og farver! Højdepunktet for aftenen er den imponerende dans med glas.


En dag på havet:

En afslappende dag på havet med flere dejlige svømmeture i det krystalklare Middelhav. Denne tur afgår fra Ayia Napa for vores gæster som bor der og i Fig Tree Bay samt fra Lanarca for vores gæster som bor i Lanarca. Husk solcreme! Turen foregår med engelsktalende guide.


Jeepsafari:

Tag med på en sjov udflugt! Vi rejser i åbne jeeps til steder hvor busser og normale biler har svært ved at komme frem. Vi gør flere stop på vejen i traditionelle byer og får mulighed for at tage fantastiske billeder af Cyperns smukke natur. En tur for hele familien.


Krydstogt:

Her er der mulighed for at besøge et andet land på din ferie. Der afgår regelmæssigt både til Egypten, hvor man kan opleve de fantastiske pyramider, sfinksen, en papyrusfabrik og det egyptiske museum i Cairo. I enkelte perioder er der også både til Israel.


Nicosia:

Cyperns hovedstad, kendt i verden som den eneste delte hovedstad (selv om grænsen er åben). Vi tager på byrundtur og der bliver også tid på egen hånd til shopping osv. Turen foregår med engelsktalende guide.


Troodos - det ægte Cypern:

Nyd en fantastisk naturoplevelse ved de frodige Troodos-bjerge. Oplev smuk natur og pittoreske byer. På turen hører vi om cyprioteernes sociale liv fra vugge til grav. Hvis man er nysgerrig på hvordan hverdagen ser ud for lokalbefolkningen, så er det denne tur man skal med på. Turen foregår med engelsktalende guide.

Restauranter og spisesteder i Larnaca og Paphos:

I Larnaca er der kun ét sted for os: Militzis. Her serveres veltillavet traditionel cypriotisk mad til rimelige priser, og det er ikke tilfældigt, at der er mange lokale gæster. Militzis finder du ved at gå ud ad strandpromenaden syd for det lille fort. Se mine rejsebeskrivelser fra 2002 og 2004 for beskrivelse af Militzis og andre restauranter i Larnaca.
I Paphos er der mange restauranter. Den suverænt bedste er Seven St. George, som ligger et stykke uden for Paphos (tag en taxi!).

Drikkepenge:

Normalt er drikkepenge inkluderet i regningen, men det er ikke unormalt at runde beløbet op eller efterlade lidt klingende mønt som tak for god betjening (hvis den altså var god!). Er drikkepenge ikke påført regningen, er 10 % passende.

Drikkevand:

Drikkevand på Cypern er enten afsaltet havvand eller regnvand, som opsamles i store reservoirer i vinterhalvåret. Der er godt med chlor i, så det smager ikke særlig godt. Man bliver ikke syg af vandhanevandet, men det anbefales at købe flaskevand.
Vand er en knap og kostbar ressource, så vil man være bæredygtig turist, skal man være bevidst om sine vaner.

Stikkontakter:

Stikkontakterne på Cypern er samme type som i f.eks. England, Irland og Malta. Det er tre-bens (billede her) og passer ikke til danske stik. Som regel er der en adapter på værelset, eller man kan låne en i receptionen mod depositum. Ellers kan de købes mange steder.

Vejret på Cypern:

Cypern ligger i det sydøstlige Middelhav. Sommeren er varm (meget varm!) og næsten uden nedbør. Om vinteren er klimaet mildt. Medmindre man alligevel flader ud og kun bevæger sig fra pool til bar, er foråret og efteråret den bedste tid. Der er smukkest om foråret, før den nådesløse sommersol svider alt af. Vejrudsigt.

Transport:

Cypern har et veludviklet vejnet. Der er venstrekørsel (et levn fra tiden som engelsk koloni). Der kører busser over hele øen, og der er mange taxier. Der er ingen jernbane på øen.
Udlejningsbiler har røde nummerplader. Så er man advaret om, at det kan være turister, der plejer at køre i højre side!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar